Abort, kirurgisk og medicinsk

Patientvejledning. Sidst revideret d. 9.11.2016

 

Abort – patientrettigheder

Op til graviditetsuge 13 har en kvinde med ophold i Danmark ret til selv at bestemme, om hun vil have afbrudt en graviditet. . Graviditetens varighed regnes fra den første dag i sidste menstruation, og ikke fra den dag, hvor du blev gravid.

Hvis kvinden er under 18 år og ugift, skal hun have skriftligt samtykke af forældrene eller en værge. Hun kan dog søge samrådet om fritagelse fra forældresamtykke.

Kvinder, der har dansk sygesikringsbevis men ikke taler dansk, har ret til at få en tolk med til samtaler hos lægen.

Abort er gratis for kvinder med bopæl i Danmark.

Kvinden har ret til information om støtte, hvis hun gennemfører svangerskabet, og hun har ret til støttesamtaler før og efter indgrebet

 

Medicinsk og kirurgisk abort

Afbrydelse af en graviditet, provokeret abort, kan udføres både som medicinsk abort og kirurgisk.

 

Medicinsk abort Kirurgisk abort
Hvor hyppigt vælges denne type 62% 38%
Periode, hvor aborttypen kan anvendes

Medicinsk abort kan blive foretaget uanset graviditetslængde.

Den bliver anbefalet frem for kirurgisk abort op til uge 9.

Kirurgisk abort er mindre egnet før uge 7.

Kan foretages indtil udgangen af 12. svangerskabsuge.

Ved ønske om abort Hvis du ønsker en abort, kan du kontakte din egen læge. Efter undersøgelse og information vil du blive henvist til det sted, hvor aborten skal foretages. Efter at lægen har informeret dig om indgrebet, skal du udfylde en anmodning.
Inden aborten Før aborten skal du til samtale og undersøgelse på sygehuset eller hos en praktiserende speciallæge. Du vil få skriftlig og mundtlig information om, hvordan indgrebet foregår. Du vil også få foretaget en ultralydskanning gennem skeden for at man kan være sikker på, hvor langt du er henne. Sygehusene har forskellige rutiner for kirurgisk abort, men oftest skal man til forundersøgelse inden selve indgrebet. Du får brev om dette. Ved forundersøgelsen får du information om indgrebet. Du bliver ultralydskannet gennem skeden, så man kan være sikker på, hvor langt du er henne i graviditeten. Du får taget blodprøve, og du får eventuelt også foretaget andre undersøgelser. Der aftales tid til aborten nogle dage senere.
Hvor foregår indgrebet Før uge 9 kan aborten foregå hjemme, men hvis man er længere henne, skal man opholde sig på sygehuset under aborten.

Indgrebet kræver indlæggelse på sygehus

 

Indgrebet

Man indleder selve aborten ved, at du får tabletter med mifepriston. Det aktive stof i tabletterne gør, at livmoderen ikke længere reagerer på kroppens eget graviditetsbevarende hormon, progesteron. Dermed standser den videre udviklingen af graviditeten. Når du har taget disse tabletter, er aborten i gang, og du kan ikke fortryde.

Efter 1-2 døgn skal du have behandling med misoprostol. Misoprostol gør, at livmoderen trækker sig sammen og udstøder graviditeten. Nogle steder får du misoprostol som tabletter, du skal synke. Andre steder bruger man stikpiller, som du selv lægger op i skeden.

I løbet af de næste 4-6 timer vil de fleste (ca. 95 %) kvinder abortere, men nogle aborterer først i de følgende døgn. Selve aborten er forbundet med blødning, som i styrke svarer til den første menstruationsdag eller noget mere.

Der indledes med en forbehandling med prostaglandin. Prostaglandin er et stof, der blødgør og udvider livmoderhalsen. Det bliver enten givet som en tablet, du skal sluge eller som en stikpille i skeden.

Du skal være fastende under indgrebet, hvilket vil sige, at du ikke må have spist noget som helst i 6 timer. Sygehuset kan have andre regler vedr. drikke. Det vil du blive informeret om.

Indgrebet foretages oftest i en kortvarig fuld narkose, men kan også blive udført i lokalbedøvelse. Lægen udvider livmoderhalsen og fører et plastrør ind i livmoderen. Derefter bliver graviditeten suget ud. Hele indgrebet varer ca. 10-20 min. Derefter bliver du observeret i afdelingen i nogle timer, før du kan tage hjem. Har du smerter efter indgrebet, vil du blive tilbudt smertestillende medicin.

Du kan få en spiral lagt ind i forbindelse med indgrebet.

 

Efter aborten Du skal sikre dig, at du kan have en voksen person hos dig, da du i sjældne tilfælde være behov for at tilkalde hjælp. Mange steder bliver man efter aftale kontaktet af en sygeplejerske for at høre, hvordan det går/er gået.

Hvis indgrebet udføres i fuld narkose, må du ikke selv køre bil hjem. Du bør heller ikke være alene den første aften og nat. Du skal sikre dig, at du kan have en voksen person hos dig.

De fleste bløde som ved en menstruation, og der kan være småblødning i de næste uger. Der kan være smerte som ved menstruation de første dage.

 

Sygemelding

Du kan blive sygemeldt i de dage, aborten foregår.

Hvis du har behov for længere sygemelding, skal du kontakte egen læge.

Du skal være sygemeldt den dag indgrebet bliver udført og evt. 1-2 dage efter.

Hvis du har behov for længere sygemelding, skal du kontakte egen læge.

Komplikationer/bivirkninger

Det er normalt at få bivirkninger ved indgrebet. De hyppigste gener er rigelig blødning og mavesmerter. Nogle kan opleve kvalme og træthed. Risikoen for infektion er lav.

I sjældne tilfælde (1 af 200 aborter) lykkes aborten ikke, og graviditeten fortsætter. Hvis aborten har været mislykket, må graviditeten afbrydes ved en udskrabning.

De fleste aborter er ukomplicerede. De hyppigste komplikationer ved en kirurgisk abort er betændelse i livmoderslimhinden, og at livmoderen ikke er helt tømt, hvilket sker hos 2-5 %.
Kontrol Efterkontrol skal foretages, ca. 2 uger efter. Der tages en fornyet måling af graviditetshormonet i en blodprøve eller der foretages en ultralydsskanning. Man vil tale om forløbet af aborten, og lægen vil evt. foretage en gynækologisk undersøgelse. Kontrol efter kirurgisk abort hos egen læge er ikke obligatorisk, men anbefales efter 1-2 uger.
Fordele

·         Du kan komme hurtigere i gang med aborten, da ventetiden ofte er kortere.

·         Du kan få hjemmeabort og skal ikke møde så mange gange på sygehuset.

·         Du slipper i de fleste tilfælde for indlæggelse, narkose og et kirurgisk indgreb.

·         Aborten bliver overstået, mens du sover, du mærker ikke selve aborten.

·         Man kan udføre den indtil 12. graviditetsuge.

·         Aborten lykkes næsten altid .

·         Der er færre smerter end ved medicinsk abort.

·         Du kan få en spiral lagt ind i forbindelse med indgrebet

Ulemper

·         Kan de fleste steder kun blive foretaget i den helt tidlige graviditet

·         Der kan være flere smerter end ved kirurgisk abort, og du kan bløde mere og gennem længere tid

·         Der er ca. 5 % risiko for, at du alligevel skal have en kirurgisk udskrabning

·         Hos én af 200 lykkes aborten ikke

·         Det er et kirurgisk indgreb i narkose, og der er risiko for kirurgiske komplikationer

·         Der er større risiko for infektion efter et kirurgisk indgreb end efter en medicinsk abort

·         Meget tidligt i graviditeten er den mindre sikker end den medicinske abort

Kilde:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/abort/medicinsk-abort/

 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/abort/kirurgisk-abort/