Kønsvorter (kondylomer)

Sidst revideret 05.01.17

 

Hvad er kønsvorter?

Kønsvorter (kondylomer) er en sexsygdom, der skyldes humant papillomavirus (HPV). HPV stimulerer hudens overfladeceller til at dele sig, og dermed opstår vorter som fortykkelser i huden.  HPV findes i over 120 forskellige undertyper. Ofte er det HPV type 6 og HPV type 11, som bliver overført ved samleje, og det er disse typer, der giver kønsvorter. Disse typer øger ikke risikoen for livmoderhalskræft.

 

Udseende og lokalisation

Kønsvorter er stilkede (glatte) eller blomkålslignende. Kønsvorter er ofte placeret på de ydre kønsdele, men kan også findes i endetarmen, i urinrøret, skeden eller på livmoderhalsen. Hos mænd ses kønsvorter hyppigst på forhuden og penisskaftet og hos kvinder på de ydre skamlæber. I sjældne tilfælde kan kønsvorter ses på læbe, tunge eller mundslimhinden.

 

Hyppighed

Det er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. 70-80% af seksuelt aktive personer vil på et tidspunkt være smittet med HPV. 70 % af partnerne til personer med kønsvorter har også kønsvorter.

 

Smitteveje

Kønsvorter smittes ved samleje i skede og endetarm og ved tæt hud-mod-hud kontakt. Ved brug af kondom, kan der derfor godt ske smitte, hvis HPV-viruset sidder der, hvor kondomet ikke dækker. Man kan også smitte med HPV, selvom man ikke har nogen synlige kønsvorter. Kønsvorter i endetarmen kan opstå efter analsex, men kan også opstå, uden at dette har været tilfældet. Kønsvorter smitter kun meget sjældent ved oralsex.

 

Symptomer

Synlige vorter på kønsdelene, oftest uden andre symptomer i øvrigt.  Kønsvorterne kan genere, hvis de bliver store. Der kommer i sjældne tilfælde kløe, smerter og blødninger fra kønsvorterne.

 

Hvordan stilles diagnosen?

Udvendige kondylomer har et klassisk udseende, dvs. lægen kan stille diagnosen ved at kigge på vorterne. Indvendige kondylomer kan ved kvinder fx påvises og ses ved gynækologisk undersøgelse.

Hvis lægen er i tvivl, kan han/hun tage en prøve med en vatpind og sende den til analyse, hvor man kan se, hvilken HPV type, der eventuelt er tale om.

 

Behandling af kønsvorter

Behandling virker på de synlige kønsvorter, men fjerner ikke virusset. Så selvom man er i behandling, kan man smitte andre.

Behandling er ofte langvarig og opdeles i

–          Hjemmebehandling (cremer, der hæmmer vækst af vorten)

–          Klinikbaserede behandlinger (fx frysebehandlinger)

 

Hjemmebehandling

Man kan selv pensle et stof, som indeholder podofyllotoksin. Kondylomerne skal pensles morgen og aften i 3 dage. Derefter skal man holdes pause i 4 dage, og så eventuelt gentage behandlingen. Stoffet hæmmer celledelingen af hudceller, og ved brug af dette vil kondylomer efterfølgende ofte forsvinde. Gravide må ikke bruge podofyllotoksin.

Der findes også en creme (som indeholder stoffet imiquimod), som virker på kønsvorterne. Cremen smøres på 3 gange hver uge om aftenen ved sengetid. Præparatet kan svække kondomer og pessar, og seksuel kontakt anbefales ikke, mens cremen er på huden. Cremen vaskes af efter 6-10 timer. Man kan gentages behandlingen i op til 4 måneder.

Desuden findes en salve udvundet af grøn the, som skal smøres på vorterne 3 gange om dagen i op til 16 uger.

Klinikbaserede behandlinger

Store kønsvorter og kønsvorter, som er vanskelige at behandle, kan lægen enten fryse, klippe eller brænde væk.

 

Alle behandlinger giver bivirkninger i form af hudirritation og let sårdannelse. Hjælper en given behandling ikke, må der skiftes til en af de andre behandlinger.

 

Hvordan er langtidsudsigterne?

Uanset, hvilken behandling man vælger, vil der efter svind af kønsvorter være stor risiko for, at de kommer tilbage efter uger og måneder. Effekten af behandlingerne er varierende, og ingen behandling er andre behandlinger overlegen.

Der behøver ikke være nogen følger af at have haft kønsvorter. Behandling af kønsvorter kan derimod have bivirkninger. Mange slipper af med virusset igen af sig selv, måske helt op til omkring 90 %. Men man ved ikke om de slipper helt af med det eller om det måske ligger i hudens cellelag uden at kunne opdages.

 

Hvordan undgås kønsvorter?

Kondom beskytter en vis grad mod at få kønsvorter, men hvis HPV-viruset sidder uden for kondomets dækning, kan smitte ske. Kondom anbefales dog – også for at beskytte mod andre sexsygdomme.

Der findes mange HPV typer, der kan smitte til kønsdelene, og jo flere seksualpartnere man har, og som man dyrker ubeskyttet sex med, des større risiko for at blive smittet.

Vaccine mod de hyppigste HPV typer, der giver kønsvorter og celleforandringer, er fundet effektiv. HPV vaccination virker dog ikke på de kønsvorter, der allerede er kommet inden vaccinationen.

 

Dækker HPV-vaccinen, som 12-årige piger, mod kønsvorter?

Alle piger, som HPV-vaccineres i børnevaccinationsprogrammet fra den 1. februar 2016 eller senere, får den to-valente vaccine (Cervarix®), som beskytter mod HPV-typerne 16 og 18, som giver øget risiko for livmoderhalskræft. Cervarix beskytter altså ikke mod kønsvorter.

Mod betaling er det ved egen læge muligt, at få en vaccine, der beskytter mod såvel kønsvorter (HPV-type 6 og 11) og mod livmoderhalskræft (HPV-type 16 og 18). Denne vaccine går under handelsnavnet Gardasil. Ønskes nærmere information kontakt egen læge.

 

Kilder:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/koenssygdomme/sygdomme/virusinfektioner/koensvorter-kondylomer/

http://www.sexsygdomme.dk/sexsygdomme-dk/sexsygdomme/sexsygdomme-generelt/koensvorter-og-hpv.aspx

http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4054

http://www.ssi.dk/Vaccination/Boernevaccination/Sporgsmal%20og%20svar/Om%20HPV-vaccination.aspx