PSA – skal eller skal ikke ?
MediBOX Patientvejledning, af Hanne Hulgaard / Thomas Greibe.

Oprettet 29. Maj 2009
Sidst revideret 24. januar 2017
•Information, hvis du overvejer at få foretaget en PSA-måling.

Generelt om prostatacancer – kræft i blærehalskirtlen
•Prostatacancer er den hyppigste kræftform hos mænd, men forekommer sjældent før 50 års alderen. Det er en langsomt voksende cancer. Ved undersøgelse af afdøde er der fundet en meget stor hyppigheden af små kræftknuder (50% af mænd over 50 år), der ikke har givet sig til kende med symptomer og derfor er betydningsløse.
•Kun 10% af prostatacancer medfører symptomer. Dødeligheden er 3%.
•Der er således mange kræftknuder, der aldrig medfører sygdom, mens et mindre antal kræftknuder udvikler sig og medfører alvorlig sygdom og død.
•På nuværende tidspunkt kan man ikke ved undersøgelse af en lille kræftknude i prostata vide, om den vil udvikle sig aggressivt eller om den blot vil være tilstede uden at forårsage skade. De betydningsløse kræftknuder indebærer derfor en risiko for sygeliggørelse og mulig overbehandling af en stor gruppe raske mænd med de mulige gener, som behandlingerne kan medføre.
•Disse ulemper omfatter bl.a. risiko for impotens og inkontinens (manglende evne til at holde på vandet).

Generelt om PSA –prostata specifikt antigen
•PSA måles udfra en blodprøve.
•Normalgrænsen er ca. 4 ng/ml. PSA er forhøjet ved prostatacancer men også ved f.eks. godartet forstørrelse af prostata, urinvejsinfektion.
•Prøven kan således ikke alene danne grundlag for diagnosen.
•Hvis PSA er forhøjet, kan det derfor give anledning til viderehenvisning til sygehuset til nærmere undersøgelse og behandling. Det indebærer principielt risiko for overbehandling og bivirkninger men også chance for succesfuld rettidig behandling mod prostatacancer.
•Den grundlæggende usikkerhed om kræftknudens udvikling betyder, at PSA-måling kun bør foretages, hvis der er symptomer og hvor det kan have en behandlingsmæssig konsekvens at stille diagnosen.
•Patienter som ikke har symptomer og er uafklarede i forhold til i givet fald at tage imod behandling bør genoverveje, om de ønsker prøven.
•Symptomer, der danner grundlag for måling af PSA:
◦Mænd over 50 år med nedre urinvejssymptomer – hvor infektion er udelukket.
◦Vandladningsgener af enhver art
◦Hæmaturi – blod i urinen
◦Hæmospermi – blod i sperm
◦Prostatacancer i familien se nedenfor
◦og/eller lægen føler en knude i prostata
•Selvom du har disse symptomer har du til enhver tid ret til at frabede dig undersøgelse for PSA.

Familiær disposition
•Der en klar tendens til familiær ophobning af prostatacancer.
•Har en mand to eller flere nære slægtninge med prostatacancer (far, farbror, farfar, bror, morfar eller morbror) er hans egen risiko for at udvikle prostatacancer mere ned 10 gange øget i forhold til baggrundsbefolkningen.
•Denne øgede risiko retfærdiggør, en anbefaling af årlig PSA-kontrol og at lægen føler efter knuder i prostata fra endetarmen, påbegyndt ved 50-årsalderen, dog senest 5 til 10 år før den tidligste debutalder for prostatacancer i familien.
•Kontrollerne bør ophøre, når manden når en alder, hvor helbredende terapi ikke længere er aktuel

Hvad er PSA-test?

PSA (prostata specifikt antigen) måles med en blodprøve. PSA kan være forhøjet af flere grunde, dvs. PSA er ingen specifik kræftprøve.

Normalområdet for PSA er aldersafhængigt:

<60 år: <3,0 µg/L

60-70 år: <4,0 µg/L

>70 år: <5,0 µg/L

Hvis man får målt en PSA værdi tæt på de anbefalede tærskelværdier, vil måling af ratioen frit/bundet PSA kunne give yderligere information om indikation for videre undersøgelser.

 

Kilde
Hanne Huldgaard.
“Find vej i urinvejene” kursus fra Lægeforeningen
Prostatacancer – Betænkning Dansk urologisk selskab 2005 – http://www.medibox.dk/Popup/appli_start.php?did=19892

Kilde: Medibox 2010

Kilde: Sundhed.dk