Slidgigt
Slidgigt (artrose eller osteoartrose) er en hyppig ledsygdom, især hos ældre. Led, som hyppigt rammes, er hofteled og knæled, storetåens grundled, tommelfingerens rodled og fingrenes yderled og mellemled. Symptomerne er smerter og undertiden ledhævelse. Smerterne er værst i starten, når man skal bruge leddet. Herefter kan smerterne aftage lidt for atter at forværres ved længere tids brug af leddet (belastningstrtiade).

Diagnose
Lægen stiller diagnosen ud fra oplysningerne om ledsmerter, sammenholdt med karakteristiske forandringer på et røntgenbillede. Blodprøver er normale og kan ikke anvendes til at stille diagnosen. Forandringerne på røntgenbilledet viser, at brusken er nedslidt, så knoglen blottes. Knoglen reagerer ved at danne ny knogle ved ledrandene. Disse røntgenfund er meget almindelige hos ældre (80% af alle over 60 år).

Led med slidgigt, hvor ledbrusken nedslides. (se nederst)

Derfor kan diagnosen ikke stilles alene på et røntgenbillede, men må sammenholdes med oplysningerne om karakteristiske smerter. Årsagen Årsagen kan – især hos yngre – være en fejlbelastning af leddet efter et knoglebrud, efter meniskskader i knæet, ledbåndsskader eller langvarige overbelastninger (fodboldspillere, balletdansere). Også medfødt hofteskred eller Calvé-Perthes sygdom hos børn kan medføre slidgigt, hvis lidelserne ikke opdages i tide og behandles.
De fleste tilfælde af slidgigt optræder imidlertid hos ældre, hvor man ikke kender den egentlige årsag. Slidgigt i fingrene kan være arvelig.

Symptomer
Fingre: Slidgigt i fingerleddene viser sig ofte ved, at man bliver ”fummelfingret” og har svært ved at holde fast på genstande. Slidgigten sidder hyppigt i tommelfingerens rodled og i fingrenes yderled og mellemled, hvor man kan se og mærke fortykkelsen af knoglen.

Hofter og knæ: Slidgigt i hofte- og knæled er meget almindelig, og smerten kan gøre det vanskeligt at gå. Smerter fra hofteleddet føles oftest som smerter i lysken, men kan undertiden føles som smerter i knæet, hvilket fejlagtigt kan give mistanke om en knælidelse. Foruden smerter medfører sygdommen en nedsat bevægelighed i leddene, og disse kan blive ”skæve”, f.eks. hvis knæets brusk nedslides mere i den ene side af knæet. Så bliver man hjulbenet eller kalveknæet. Undertiden kan knæet hæve lidt op, men det er ikke normalt, at led med slidgigt hæver bortset fra knoglefortykkelsen omkring leddene.

Fødder: I fødderne er det især storetåens grundled, som bliver angrebet. Det giver smerter, når man går. Efter overbelastning kan leddet blive rødt og hævet, så det ligner podagra.

Behandling
Se også vejledningen om træning og vægttab, hvis du har slidgigt.

Slidgigt har ofte et forholdsvis fredeligt forløb, selv om der er smerter. Selve sygdommen kan ikke helbredes, men man kan gøre meget for at lindre den.

Vægttab: Ved slidgigt i hofteled eller knæled er vægttab vigtigt, hvis man er overvægtig. Jo større vægtbelastning af leddene, jo flere smerter.

Fysioterapi: En fysioterapeut kan vejlede i træning af ledbevægelighed og muskelstyrke. En god muskelfunktion kan i sig selv virke smertelindrende ved at stabilisere og aflaste leddet. Fysioterapeuter kan også vejlede en med hensyn til at benytte et passende ganghjælpemiddel som f.eks. en stok eller rollator ved slidgigt i hofte- og knæled. Det kan også være en fordel at anvende stødabsorberende indlæg i skoene.

Ergoterapi: Ergoterapeuter kan vurdere behovet for hjælpemidler og vejlede i brugen af disse. Et udvalg af hjælpemidler kan også ses i den lokale hjælpemiddelcentral. Der findes utallige små praktiske hjælpemidler, som kan hjælpe en i hverdagen (f.eks. en toiletforhøjer, strømpepåtager, medicinglasåbner eller små hjælpemidler til køkkenet).

Medicin til at lindre smerter omfatter først og fremmest paracetamol og svage opioider som tramadol og kodein.
Paracetamol har sædvanligvis ingen bivirkninger, når man holder sig til højst at tage 4 g om dagen. Tramadol og kodein tåles sædvanligvis også godt. De kan imidlertid give svimmelhed og nedsat reaktionsevne, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man skal køre bil eller arbejde med maskiner. Kodein kan give forstoppelse.
Gigtmidler (de såkaldte NSAIDpræparater) virker ligeledes smertestillende, men disse stoffer kan give mavesår og anvendes oftest ikke som førstevalg til behandling af slidgigt.
Enkelte undersøgelser har vist, at indtagelse af glukosamin i nogle tilfælde har en vis smertedæmpende effekt ved slidgigt, men andre undersøgelser har ikke kunnet bekræfte dette.
Ved væskeansamling i et knæ eller andet led kan en indsprøjtning i leddet med binyrebarkhormon undertiden lindre. Indsprøjtning af hyaluronsyre i et led med slidgigt kan også give en midlertidig lindring, men behandlingen er dyr og kurerer ikke sygdommen.
Kirurgi anvendes først og fremmest, hvis smerterne er uudholdelige. Ved slidgigt i hofte-, knæ- og skulderled vil man typisk indsætte et kunstigt led. Sådanne kunstige led kan ofte holde i over 20 år, men efterhånden kan de løsne sig. Det er muligt at udskifte et kunstigt led, som er blevet løst. I andre led vil man foretrække en stivgøringsoperation til at fjerne smerterne.

Nyttig adresse
Gigtforeningen, tlf. 39 77 80 00

http://www.gigtforeningen.dk

Troels Mørk Hansen
Overlæge, dr.med.
Revideret oktober 2009

Kilde: Patientvejledningen 2010