Søvnråd

-Sørg for at have en god seng, som passer med hensyn til størrelse, madrastype og sengetøj.

-Soveværelset skal have en passende temperatur – ikke for varmt og ikke for tørt.

-Sengen er kun til søvn og sex, undgå andre aktiviteter, således at sengen ikke forbindes med andet.

-Brug bomuld og ikke kunststof som lagen. Varmeafgivelse kan også forhindres af nattøj.

-Rummet skal være stille og mørkt.

-Stå op samme tid hver morgen, eventuelt også på fridage. Det styrker kroppens indre ur.

-Patienten bør undgå voldsom fysisk aktivitet umiddelbart inden vedkommende lægger sig. Det er bedre med motion et par timer inden, patienten planlægger at gå i seng.

-Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser inden sengetid.

-Patienten bør ikke gå sulten i seng. Tag eventuelt et mindre mellemmåltid, gerne med noget varmt at drikke.

-Et varmt bad umiddelbart inden patienten lægger sig kan også være gavnligt.

-Kan patienten ikke sove eller vågner uden at kunne falde i søvn igen, bør vedkommende stå op (for ikke at skabe en betinget refleks som gør, at sengen forbindes med ikke-søvn). Læs eventuelt en bog (ikke for spændende). Når patienten føler sig søvnig, kan vedkommende gå i seng igen.

-Man bør altid sørge for at afslutte arbejde og andre vigtige aktiviteter mindst en time før sengetid. Den sidste time skal bruges til at falde ned igen og indstille kroppen på søvn.

-Forsøg med forskellige afspændingsteknikker, eventuelt på CD, eller lyt til beroligende musik, eksempelvis MusiCure, som kan købes på apoteket. Sørg for at have en anordning som slukker selv.

Fra Medibox SL 2009